påske
      

Påskeferien i år skulle gå til Åhus i Skåne hvor vi håbede at der var et par Traner vi kunne se lidt på.

Det blev RegenBogen Camping, vi skulle opholde os på, det var en Acsi plads også i påsken. Det var en stor plads midt mellem en masse grantræet som det ofte er i Sverige. Da vi kom onsdag eftermiddag var der ikke så mange, pladsen åbnede den 1. april, men jeg skal lige mene at der i løbet af torsdag eftermiddag og fredag formiddag kom rigtig mange.

    

Receptionen

   

En typisk Svensk række postkasser ved indkørslen til campingpladsen.

Ved fordre stedet for Tranerne var der ca. 5.500 traner ikke så mange som ved Hornborgsjön, men dog en pæn sjat. Efter hvad jeg har forstået holder de spise- og hvilepause på rejsen til Hornborgsjön. Der var også nogle som dansede, så parringslegen begynder nok allerede her.

Det ser flot ud når de kommer svævende og så ud med bremsen (benene) lige inden landingen.

En dag stod vi op kl. 0700 og kørte ud for at se de blev fodret. Jeg skal lige mene at de snakker med mad i munden, det var helt utroligt den larm de kunne holde, de må få tinnitus alle som en.

   

Om aftenen og natten over står Tranerne i vandet, hvor det ikke er så let for rovdyrene at tage dem.

Søen og fodringen trækker selvfølgelig også mange andre fugle til, der var mange ænder af forskellig art.

Det ser da godt ud.

Der var også storke, denne er ikke helt vågen endnu, det er også koldt, minus grader så den skulle nok være blevet sydpå et par dage endnu.

side 2