Ribeauville

Efter lidt problemer om vil kunne, eller ikke kunne komme med på Kaja og Pouls vennetur til den dejlig by Ribeauville, hvor der skulle være middelaldermarked, tog vi en hurtig beslutning om at det trængte vi nok til. Det lykkedes Kaja og Poul og charmere fru Isabel så vi fik en plads sammen med de andre tre vogne, en meget stor tak for det.

Vi skulle køre hjemmefra onsdag morgen efter vi havde kørt et par børnebørn i skole, alt skal jo passes, så kunne vi være fremme torsdag, men det er jo ikke altid det går som præsten prædiker.

Det blæste noget da vi skulle afsted og over Storebæltsbroen så det var jeg lidt spændt på det er ikke min livret, men det gik fint og vi nåede grænsen hvor vi besøgte en grænsebutik og fik provianteret.

Vi fortsatte af sted mod Hamburg og var spændte på hvor meget kø vi skulle holde i, på grund af vejarbejde, det har der været skrevet meget om denne sommer. Vi nåede til ca. 50 km nord for Hamburg så var der noget der sagde bip, ups hvad var det, den bliver varm siger Ole, hvad nu, hvorfor det nu har vi kørt Polen rundt uden den blev varm hvorfor så nu, der var vejarbejde og ingen nødspor, men med mellemrum nogle nød holde pladser så ind på sådan en. Ole ud og se hvad nu, vandet løb af så der var en stor sø under bilen.

Ja plads var der ikke meget af, hver gang en bil passerede campingvognen stod den og gyngede, så to timer på den plads var meget lang tid, men endelig kom der en og hentede os, bil og campingvogn.

Til alt held var der ikke så langt til en Mitsubishi værksted hvortil vi blev kørt. Det viste sig at naboen til værkstedet var en lille campingplads, det var jo lidt heldigt, så der blev vi installeret. Mekanikkerne var gået for dagen så vi måtte væbne os med toldmodighed til næste dag og håbe på det bedste.

Vi var havnet lidt uden for en by der hedder Bad Bramstedt og der var næsten ingen mobildækning og slet ikke bredbånd, øv.

En fin lille plads som var meget velholdt.

Som Ole havde spottet var det en kølerslange der var faldet af, men det er jo ikke til at holde på motorvejen og lave den slags og så manglede han jo også en spøndebånd. Det viste sig så at spændebåndet sad løs på slangen i den anden ende, så det var bare ikke blevet spændt sidst der var nogle der havde haft det skilt ad, surt det kostede lige en tudse og en dags forsinkelse. Nå men det kunne ja have været meget værre.

Af sted gik det, snart var vi igennem Elben tunnelen helt uden kø, så alle var glade.

Det blæste ikke, hvilket var rigtig godt, men så kom der vand i perioder.

Vi nåede til de berømte bakker, nu var det en anden bil, hvordan ville det så gå. Det gok over al forventning det kørte bare, men pludselig sig Ole hvad skete der lige her og så gik farten voldsomt ned, helt ned til 20 km hvor sjovt er det lige og så der. Der var ingen lysene lamper, hvilket vi syntes der var underligt. Vi kørte med katastrofeblinket i nødsporet, til vi fandt en rasteplads hvor vi slæbte os ind, hvem var lige grædefærdig. Vi skulle åbenbart ikke til Alsace, snakkede vi lidt om. Ole kigge lidt og pillede lidt og fandt en lidt løs slange, fik sat den fast og så prøvede vi igen og vupti så susede vi af sted igen og der var ikke et øje tørt. Resten af turen gik helt efter bogen og vi nåede frem til campingpladsen en dag senere end vi havde planlagt.

Så skulle der snakkes og Kaja havde lavet lagkage, dejligt.

Første aften var vi inde i byen og spise i "grotten", hvor vi også var sidste år, hyggeligt.

Til spisetid dagen efter blev der lavet "langbord"

Efter indtagelse af aftensmåltidet gik vi en tur ind til byen hvor nogle af de musikkorps der skulle være med Søndag lige ville give en forsmag på oplevelserne. Der var mange mennesker i byen.