FANØ

Vi har lige været en tut på Fanø en forlænget weekend, vejret var jo dejligt varmt.

Vi har begge været på Fanø som børn, men det eneste jeg kan huske fra den tur var at vi holdt på havnen i Esbjerg og vandet i færgelejet blæste op over kajen så jeg var skrækslagen og Ole kan ikke huske noget, men ved blot  at han har været der.

Det har vi så fået lavet om på, det er jo en pragtfuld ø, med en helt anderledes natur end vi er vandt til. Øen består af rigtig meget lyng og klitter og sand og sand. Der er selvfølgelig også mange bistader så der kan laves lynghonning,

Vi lå på Sønderho Ny Camping en dejlig plads i den sydlige ende af øen, lidt væk fra de store sommerhusområder så den passede fint til os, billig var den også.

     

    

    

Vi var ude og gå en tur, hvor vi så at man pressede lyngen i baller, gad vide hvad det bliver brugt til.

Den gamle redningsstation.

     

Mens vi holdt og ventede på færgen kunne vi nyde synet at disse sæler som tog solbad på sandbanken.

    

I Esbjerg var det træf for store sejlskibe bl.a. Geo Stage var der og man forventede op til en halv million mennesker i løbet af weekenden, lad os komme væk.