Harzen påsken 2008
Vores påskeferie skulle være en tur til Harzen, der har vi ikke
været før.
Vi ville prøve Camping Prahljust i Clausthal, hvor vi kunne
betale med camping Cheque.
Vi kom først af sted lørdag kl. 1700 da Ole var på arbejde
lørdag.
Vi kørte lørdag til DCU campingpladsen i Odense og overnattede.
En dejlig plads, men der var meget blødt.
Vi kørte fra Odense søndag kl. 0900 så regnede vi med det
passede at vi var i Harrislee kl. 1100 hvor de åbnede så vi kunne handle lidt til
turen samt noget gas, som jo er meget billigere der.
Det gik fint derned vi kørte lige igennem uden nogen stop på
grund af vejarbejde eller andet så vi var på campingpladsen omkring kl. 1700. De
sidste km var ad hårnålesving så der skulle styres og røres lidt med
gearstangen. Det regnede stort set hele vejen fra Hamburg.
|
|
Mandag morgen ud af vinduet i Campingvognen
|
|
|
Taget ud af vinduet mandag morgen
|
|
|
Ole og jeg foran vores vogn
|
|
|
Huset ligger på et meget højt punkt ikke langt fra campingpladsen
|
|
|
Da vi kom til Prahljust campingplads skulle vi jo rundt på pladsen for at finde
en plads, og vi kunne konstatere at der var en del danskere på pladsen og den
information vi fik udleveret var på dansk så det var meget flot.
Vi fandt en dejlig plads som det ses af ovenstående billeder med
udsigt over en sø. Vi kunne så konstatere at der meget tæt på os lå 5 vogne fra
DCK.
|
|
Sådan så der ud tirdag morgen
|
|
|
Landskabet havde ændret sig lidt
|
|
|
|
Lidt er der kommet
|
|
|
|
Der skal ryddes sne på pladsen
|
|
|
Landskabet havde ændret sig noget i løbet af natten, det var utrolig flot, men
måske ikke lige det vi havde beregnet.
Vi gik en tur ud i skoven som omkranser campingpladsen, ned til
den sø som også er op til pladsen, det er en opdæmmet sø, hvor der er en
vandmølle men man kan ikke se møllen. Vi kunne se pladsen fra møllen og fra
pladsen kan vi se huset hvor møllen er under.
|
|
campingpladsen fra møllehuset
|
|
|
pladsen fra møllehuset
|
|
|
vores vogn taget fra møllehuset
|
|
|
hvis vandet står for højt i søen løber det ud her
|
|
|
Campingpladsen
|
|
|
Møllehuset fra campingpladsen
|
|
|
Vi var en tur ude at køre, men det sneede så voldsomt, vi blev enige om at vende
om da vi ikke skulle noget særligt, vi nåede kun ind til den nærmeste by
Clauathal-Zellerfeld som er den største by på vejen ind i bjergene. Byen var før
handelscentrum for de små minebyer i Oberharz. Mange af husene har
skifferbelægning som der er i rigelige mængder her på stedet.
Lidt sne er der kommet, så meget så der skal skovles.
Onsdag kørte vi en tur til Goslar for at se de mange smukke særprægede
bygninger. Nogle var meget skæve, en meget anderledes by.
Efter vi havde været i Goslar kørte vi en tur til Østharzen til byen Wernigerode
som har et meget specielt rådhus. Huset blev bygget i 1450 og fik sit nuværende
udseende i 1539-44.
Da vi kom tilbage til campingpladsen skinnede solen, men vi nåede kun lige at få
stolen ud inden det begyndte at sne.
Torsdag var det meningen at vi ville en tur til Brocken, bedre kendt som
Bloksbjerg. Stedet er 1142 m over havets overflade, men vejret var for dårligt, det
var diset, det sneede og blæste. Vi blev så enige om at køre til Quedlinburg.
Byen er i udkanten af Østharzen, som jo er det gamle østtyskland. Byen har 1200
fredede bindingsværkshuse som i 1994 blev erklæret verdens kulturarv af
Unesco. Nogle af husene var restaureret mens andre med længsel venter på at det
bliver deres tur. Gaderne i byen var belagt med brosten og mange var meget
smalle. Der var mange ensrettede gader og nogle kunne der slet ikke køres
igennem. Den dag vi var der skulle der afhentes renovation, der var skraldecontainer og affaldsposer overalt, det skæmmede lidt.
Under køreturen så vi også mange specielle ting bl.a. nedenstående venteskur på
busholdepladser. En del af området vi kører igennem er Nationalpark. Vi så også
en lille bæk som næsten var forsvundet i sneen.
Et par billeder fra indkørslen til campingpladsen i vinter forklædning. Her er
efterhånden kommet 20-25 cm. sne.
Det blev ved med at sne og de var ikke så flinke på pladsen til at rydde sne så
det var efterhånden et spørgsmål om vi kunne komme op derfra hvor vi lå. Vi
skulle jo dreje ud på en noget stejl bakke.
Ole havde travlt det meste af fredagen med at skovle sne væk rund om
campingvognen så vi bare havde en lille mulighed for at komme ud selv. Skovlen
gik lidt på omgang ved de andre danskere som ikke havde skovl med.
Men ak, da vi stod op lørdag morgen kl. 0700 for at påbegynde hjemturen var der
kommet over 10 cm mere sne så det så lidt sort ud.
Vi lavede klar og koblede på Ole havde været oppe af bakken et par gange med
bilen og troede at han selv kunne køre op, men men det gik ikke. Campingvognen
satte sig fast i svinget og kunne ikke flyttes sådan lige. Der blev koblet fra
og så skulle bilen jo "bare" køres op. Det er ikke så let i 15-20 cm sne når man
holder på en temmelig stejl bakke så kan man havde aldrig så meget 4 hjulstæk og
lavgear, der måtte en halv snes mand til at skubbe, nogle med håndklæde og
toilettaske i hånden, de kom jo lige forbi, nå op kom den.
Vi måtte op og have fat i lejrchefen eller hvad han nu var for at få dem til
at trække os op, det havde de lovet dagen før at de godt ville. Det ville han da
også godt mod betaling af 10,00 euro. Han kom med en traktor, hvor der ikke var
snekæder på, så han var ikke selv helt sikker på at han kunne, men når Ole
skubbede bag på lykkedes det efter flere forsøg.
Vi kom af sted og skulle ned af bjerget der var ca. 22 km inden vi var nede og
der var godt med sne i hårnålesvingene så det gik stille og roligt.
Ned kom vi og så var sneen væk, det sneede dog, men der lå ingen sne.
Vi kørte til Kolding for at gøre ophold der og foretage familiebesøg i Randers
inden vi mandag skulle hjem. Da vi stod op mandag morgen var der ca. 5 cm
sne i Kolding, hvilket der også var da vi kom hjem, så der skulle flyttes lidt mere
sne i denne påske.
En dejlig påskeferie i Harzen, men anderledes end vi regnede med da vi tog
hjemmefra.