 |
Ivö |
 |
|
Vi havde aftalt at vi skulle en tur på Ivö, så vi havde taget et par ekstra fridage så vi kunne få en lang weekend, da der er ca. 235 km derop. Som det fremgår af navnet er det en ø som ligger i en sø. Eneste forbindelse til øen er en kabelfærge som sejler frem og tilbage lige så snart der er nogle som vil over og det koster ikke noget. Det tager 5 min at sejle turen. På øen bor der i dag 133 fastboende.
Det var mørkt da vi kom torsdag aften så vi var spændte på hvordan der så ud næste morgen når det var lyst. Her er en meget smuk natur her. Der er rigtig, rigtig mange sten eller klipper er det vel, så det er ikke alle steder der kan slås pløkker i, eller bonden kan pløje, for her er en del landmænd, men der er vel heller ikke så meget andet at lave her. Der bliver ikke brut kalk til toiletter mere, der er ikke mere af den specielle kaolin kalk som bruges til det. Øen er et godt udflugtsmål med en masse natur og gode muligheder for at fiske.
Den sidste km hertil var af en jordvej og det har også regnet her så der var kommet en del sprøjt fra hjulene på campingvognene, som lige skulle vaskes af.
Vi ligger i udkanten af campingpladsen på et dejligt åbent stykke græs med nogle klipper som titter frem hist og pist. det er også her den næsten på alle campingpladsen obligatoriske minigolfbane er placeret.
|
Kabelfærgen som sejler til øen
Vi kørte en tur ud til det gamle kaolin brud, hvor der i dag en en utrolig flot natur, hvor man ikke umiddelbart kan se at det har været et kalkbrud.
De fylder godt sådan tre træk da vi skulle over om aftenen, lidt mindre uden cv'erne.
|
Flottere natur skal der ledes længe efter.
Vi var på tur og vi så bl.a. bispens kælder. Det er noget med at bispen blev holdt fanget her, men dette er kun kælderen der var nogen ovenpå engang et tårn, man troede han var spedalsk eller sådan noget, lid makabert syntes jeg nok.
Der skal skubbes noget, vi må håbe de holdt tæt .
Smedens bil syner meget lille ved siden af den store troldesten. Sagnet siger det er nogle trolde som har kastet den, det må have fået noget af Asterix trylledrik.
Vanen tro havde jeg fundet en geocasch vi skulle se om vi kunne finde. Den skulle være på et flot udsigtspunkt, så vi glædede os og gik rask af sted opad og længere ind i skoven, opad, opad gik det og vegetationen blev tættere og tættere og opad og opad. Vi blev enige om at Ole skulle prøve at gå de sidste180 alene, da det ikke var så let at komme igennem med dårlig knæ Jan og ny hofte Karin og alles kondition kom på prøve, pulsen var helt oppe i det røde felt, men det skulle jo være sundt. Nå, Ole var gået med GPS'en og alle vi andres mere eller mindre dyre telefoner indeholdende diverse navigationsudstyr har før haft et bedre signal. Tiden gik og vi kunne ikke få fat i Ole, hverken ved at lege brøleaber eller ringe ( jeg håber ikke der var andre i nærheden). Og det smarteste, hvor jeg skulle kunne finde Oles iPhone, hvis den evt. bliver stjålet, virkede heller ikke. Nogle blev nervøse, tænk hvis han faldt, vrikkede om på foden osv. kunne han finde tilbage, men den GPS laver en rute, så det var jeg klar over han kunne. Nå vi skulle jo også lige finde tilbage til parkeringspladsen, havde vi lige de koordinater, nej, nå men vi fandt tilbage og det gjorde Ole også, men havde han fundet skatten, nej det var det værste. Næste gang vi skal i skoven tror jeg ikke Karin tager tasken med, hun havde ikke lige brug for den. Det var en oplevelse og vi lærte at det ikke er smart at en går alene sådan et sted. Efterfølgende var det kun til at grine af at 6 voksne mennesker kan være så tankeløse.
Vi havde en rigtig dejlig weekend på den meget smukke ø og på en dejlig campingplads
Så er der overblik