Jokkmokk 2018

Vinterferien skulle i år gå til Samemarked i Jokkmokk i det nordlige Sverige, vi har været der en gang før om vinteren, det var i 2011 og vi var enige om  det godt kunne tåle en gentagelse, da der er meget smukt. Samemarkedet bliver altid afholdt den første weekend i februar det har det gjort i mere end 400 år, begrundelsen herfor skulle være at alle elve søer m.m. skulle være frosne så var det lettere at kommer frem med renerne.

Vi skulle mødes tidligt på mødesteder lige på den anden side af Øresundsbroen, så aftenen før kørte vi til Quikstop på Absalon Camping så vi ikke risikerede at havne i myldretrafikken på Køgebugt motorvejen, andre valgte at overnatte på mødestedet.

Første stop i Sverige, hvor vi blev samlet var Norrkøbing Camping og der var meget blødt så vi måtte holde på vejene, her var det ikke frostvejr, men det skulle komme senere, skal jeg mene, men der var ikke så mange andre så det gjorde noget. Det viste sig også at der ikke blev åbnet i receptionen, men heldigvis kunne vi skrabe sammen og komme pengene i en kuvert i postkassen, det havde vi ikke fået oplyst da vi bestilte plads, men hvad det gik jo alligevel. 520 km

Vi fortsatte efter en hyggelig aften og var blevet enige om ikke at køre af motorvejen gennem Stockholm for at undgå den megen trafik, det var måske ikke den klogeste beslutning, for det var en lang tur på ren is, men så blev det da lært fra starten og vi nåede frem til Sundsvall, som skulle blive en udfordring. Det er ikke en plads til kørerne campister om vinteren, der er meget lidt plads, meget stejlt og glat, men det gik da næsten. Køreturen denne dag var på 512 km, det er langt nok på glatte veje.

Næste morgen var det varme tøj blevet fundet frem, det havde sneet om natten og nu var det frostvejr. Knud var lige ude og prøve bakkerne op til receptionen, da hans bil ikke helt ville som han, den havde tabt pusten, men vi fortsatte mod Umeå Camping. Knud og Lene var en tur omkring et værksted, men de kunne ikke gøre noget. Køreturen var ikke så lang den dag. 270 km

Nu var det ren vinterkørsel på glatbane, så det tog lidt længere tid.

Der var da komme lidt sne i Umeå, der er bare så flot og helt stille. Her bliver tidligt mørkt.

Der var også tid til fællesspisning i Luleå

I Luleå var der også kommet meget sne og søen kunne man ikke se meget af, men kan godt forestille mig at der er meget flot om sommeren, der langt ude i skoven. Næste dag er det så Jokkmokk, der er blot ca. 150 km tilbage.

Den sidste køredag var også dagen hvor vi passerede polarcirklen, så det blev til et stop der. Ud af bilerne og på med alt det varme tøj, øj det var besværligt, men vi skulle jo lige forevige dette specielle sted og vi fandt da lige en geo, en lidt sej en og ha' ☺

Så er vi kommet på plads på campingpladsen i Jokkmokk, der var meget sne og ikke så mange vogne på nuværende tidspunkt, men det skulle ændre sig.

♥Hanne og Ole var som ofte hurtigst på plads og de gav så champange og kage. Vi skulle skynde os at drikke og spise det inden det frøs, for der var mere end  20° frost og så sker det hurtigt. På campingpladsen var der en fin opholdsstue som vi spiste aftensmad i.♥

Der blev snakket og diskuteret både om dagens oplevelser og verdenshistorien. Der blev også snakket en del om hvad der kunne gøre med Lene og Knus bil som gav chaufføren store udfordringer idet der helst skulle køres over 80kmt for at der var trækkraft til at slæbe campingvognen og det var jo lige rigeligt når det var så glat, så godt gået Knud, det holdt hårdt men det lykkedes.

♥Næste aften var vi inviteret ind til Lene og Knuds hvor der blev disket op med lækkerier, det smagte så dejligt og var så hyggeligt. ♥

Vi var til den officielle åbning inde i byen en aften og der var meget mørkt og de billeder jeg fik taget var ikke verdens bedste ved ikke lige hvad der gik galt om det var kulden eller hvad. Der blev uddelt smagsprøver på Jokkmokkpølsen og noget suppe. Pølsen lignede noget kødpølse som blev grillet i skiver, men det smagte godt, men suppen den var et kapitel for sig, ikke Knud. Han var lige ved at brække sig, den var ikke god, jeg tror vi alle smed den ud, føj hvor den smagte og smagen blev ved at være i munden.

Ole og jeg var også til Geocache Event hele to gange, meget hyggeligt.

Det var ellers ikke så let at finde nogen cache i den megen sne. Der var bl.a. en nede ved campingpladsen som jeg prøvede om jeg kunne komme ind til, men det opgav jeg. Først forcerede jeg en bunke sne for efterfølgende at synke ned i sne til livet og det skal jeg lige hilse og sige at det kan man ikke bevæge sig i, så det var noget med at lægge sig ned og kravle rulle sig væk, jeg var da heldigvis alene, det har sikkert set sjovt ud. ☺

Vi var selvfølgelig også inde og besøge selve markedet, der tog jeg ikke så mange billeder, det gjorde jeg sidst vi var der og så stor en forandring er der ikke sket og det var meget koldt så det kneb lidt med at holde strøm på kameraet.

Samerne holdt rensdyrrace hvilket vi selvfølgelig skulle se selv om det var hunde koldt. I den uge vi var der var der mellem -22° og -36° så der var lidt koldt og det var især koldt at stå stille, det kunne bedre lade sig gøre at holde varmen i tæerne når man bevægede sig.

Da vi startede bilen denne dag fik vi en motoralarm, og bilen mistede sin trækkraft, Knud skulle jo ikke være alene om at have motorproblemer, vi er solidariske med vennerne. ☺Vi kørte til et værksted som satte en computer til og konstaterede at der var noget med patikkelfiltret, det var urent, hum vi har jo kørt helt fra dk med cv så den har da ikke fedtet men arbejdet (det har vi jo hørt før, godt nok ikke på den bil, måske et standart svar når de ikke ved hvad). Nå, alarmen blev fjernet og bilen fik trækkraften igen ☺

 Næste dag gik turen til Icehotellet og det var meget koldt - 32°, men vi havde jo heldigvis varme i bilen, så det var noget med at tage alt overtøjet af og så ind i bilen i en fart og helst tage noget af det på igen inde i bilen for det var meget meget koldt at komme ud.

Vi kørte tidligt fra Jokkmokk mod Icehotellet da der var over 200 km og der var glat hele vejen, vi havde ikke cv med så det var lidt hurtigere, men der kan ikke races af sted. Turen derop var meget meget smuk det kan ikke rigtig beskrives og oplevede den flotteste solopgang omkring kl. 0900.

Her en nogle billeder fra Icehotellet, de taler for sig selv. Udsmykningen i hotellet er forskellig fra år til år. hvert år kommer kunstnere fra hele verden for at udøve deres kunst i isen. Der kan overnattes i rummene for den nette sum af omkring 5000 SEK, men så får du også udleveret en thermo sovepose så du kan sove i de -8° der altid er inde i hotellet.

Vi så også samerne som traditionen tro afholdt renvæddeløb, det går over stok og sten, der er fart på.

Renerne kan kun holde til en omgang så skal de have pause, men de spurter også afsted alt hvad remmer og tøj kan holde hele omgangen rundt, med en modig person som ligger på maven på kælken, jeg skulle ikke nyde noget. Når de kommer til mål kaster en af samerne sig ned og fanger et reb der slæber efter og på den måde får de stoppet dyret.

Det var hundekoldt at stå og se det, men sjovt, men så var det også hjem i en dejlig varm campingvogn og få varmen.

Legepladsen og vandrutsjebanen var der ikke mange der brugte, men den sidste dag var der nogle børn der prøvede lejepladsen.

Der var faktisk overraskende mange på campingpladsen. Nogle mere terrængående end andre. Da vi var  der i 2011 var der ikke ret mange. Vi snakkede med et dansk par der var på en lidt længere tur, meningen var at den skulle vare et års tid. Efter Jokkmokk var det meningen de skulle videre til Nordkapp og efterfølgende Kirkenes, meget godt gået.

I dette telt boede en familie med 2 små børn, det var meget godt gået. Bemærk at der i midten af teltet er en skorsten, så de har en eller anden kakkelovn med, og så klynker vi med vores luksusvogne.

De sidste to dage var der noget koldere om natten - 32 og det begyndte at knibe med at få startet bilerne. Ole kæmpede omkring en halv time før han fik liv i den selv om fyret havde kørt og vi havde en stor booster med vi havde lånt af Michael, den havde jo dumme som vi er stået ude i bilen, det var jo ikke så smart. Vi skulle nok have kørt en dag før for alt var ved at være så gennemkoldt at det stoppede med at virke. Det siges ellers at en Kabe kan klare ned til - 40° det kan da god være at den kan det i nogle timer eller en enkelt dag, men ikke -30° i en uge. Den sidste nat frøs vores vand selv om vi havde +20° inde i vognen. Om morgenen sagde jeg til Ole vores vand er frosset, og fik den besked det er ikke frosset det må være vandpumpen der ikke virker, men det gjorde den der kom bare ikke noget vand. Ole konstaterede så at vandslangen på et stykke mellem tanken og køkkenvasken var ført ned til gulvet og der var det frosset, efter en hårtørrer havde blæst på slangen et stykke tid virkede det igen. Afløbet var frosset selv om det havde været lukket, vi kunne ikke bevæge håndtaget og for at det ikke skulle være løgn var alle 3 køleskabe begyndt at varme i stedet for at køle, så Kabe glem det med at de kan klare -40° den holder ikke. Bilen var vi lige ved at opgive at få gang i, men det lykkedes til sidst for os alle, så vi kunne komme hjemover, det var vist på tide.

Oven i hatten havde jeg så fået en gang influenza, med feber og meget andet så det var hjeeeeeem.

Hjemturen har jeg ikke rigtig nogle billeder af, der var så meget.

Vi kom afsted. Knud havde stadig problemer med bilen, trækkraften var en by i Rusland hvis ikke han var oppe på et par tusinde omdrejninger (mener jeg det var) og det var jo ikke lige til på de veje. Det skulle blive værre endnu med de biler.

Den første overnatning på hjemturen var Luleå, da vi havde fået sat benene ned gik Ole i gang med hårtørreren først på vandet, så afløbet og til sidst køleskabet, det lykkedes at få det hele til at virke igen. Alle frost varer som vi havde haft i gas kassen kom tilbage i fryseren godt nok først næste morgen, det skulle jo lige køle ned, der havde ikke været problemer med at holde tingene frossent.

Hanne og Ole var ude og køre, hvor de mistede al trækkraft på bilen så det var værksted næste morgen. De kunne fortælle ham at det var en eller anden ventil der ikke havde det så godt, men de havde ikke nogen, men bilen fik kræfterne tilbage så vi kørte rask af sted.

Men men der gik ikke lang tid før der kom en melding om at nu var den gal igen, i fortsætter sagde han, de kunne ikke køre mere end 30 eller sådan noget. Vi fortsatte til første rasteplads. Efter lidt tid kom de trillende. Vores bil havde også problemer, den motoralarm var for længst kommet igen, men når vi holdt stille og motoren blev slukket kunne den lidt igen. Vi blev enige om at køre til et værksted. Vi fandt et Nissan og Mercedes værksted i Skellefteå af alle steder, der havde vi været på værksted en gang før.

De var flinke på værkstedet og de havde ventiler til begge biler så det blev lavet ☺Problemet var at der i en eller anden ventil var noget vand/fugt og når det så er så koldt og vi når vi kører er chill faktoren meget høj i de kuldegrader så frøs det ganske enkelt. Knud kunne desværre ikke få lave hans, øv.

Det lykkedes ikke at få lavet deres Landrover før efter de var kommet hjem.

På hjemturen holdt vi lige ind og så på den Kinesiske mur som er omkring Uppsala, det er efter hvad vi kunne se en restaurant, men der var lukket.

Resten af turen hjem gik problemfrit.

Der skal vist lidt vand og sæbe til efter sådan en tur.

Det var en helt fantastik tur med nogle fantastiske rejsefæller. Tak for godt selskab på turen.