|
|
Letland |
|
Vi skulle besøge en mindepark i Salaspils, hvor der havde været en af nazitysklands koncentrationslejre, hvor der i dag diskuteres om der er slået mellem 50.000 eller 100.000 mennesker ihjel. De enorme monumenter fortæller om lidelserne.
Mærkerne på denne væg symboliserer hver en død person, der var flere væge.
Hvis du lytter ved denne sorte blok kan du høre en metronom som symboliserer lyden af de mange hjerter der holdt op med at slå på stedet. Det var meget underligt at gå og lytte til dette, det kunne næsten høres over hele mindeparken.
Her var børnebarakken. Uhyggeligt.
Mange steder er der stillet blomster elle små ting til ære for de omkomne.
Vi opsøgte lidt mere død og fornedrelse, som disse lande har i så rigelige mængder af fra den uhyggelige fortid de har, under skiftende besættelsesmagter den ene mere grufuld end den anden.
KGB kommer man jo ikke udenom i den historie. I Riga er der i dag et museum i de bygninger der under det sovjetiske styre husede KGB. Her blev en masse mennesker slået ihjel, koldt og kynisk med et nakke skud.
Rigtig mange blev arresteret den 23. og 24. juni og myrdet den 5. eller 6 juli, jeg mener det var i 1944.
Efter sigende skulle det være i den buede del af bygningen fangerne blev henrettet.
Døren til friheden, lad mig komme ud. Det var der ikke mange fra dengang der gjorde, i starten blev de begravet inde i gården af andre fanger de endnu ikke havde skudt. Det er godt det er slut nu, og så mange år siden er det jo ikke. I starten af halvfemserne fik de jo først deres frihed efter rigtig mange års besættelse og de sidste mange år af Sovjet.