Litauen

Vi skulle besøge Korshøjen. En 3-4 meter høj figur af Jesus står ved foden af en høj, hvor der er flere hundrede tusinde kors og dagligt kommer der flere og flere. Korshøjen er gammel, det menes at den blev rejst til minde om dem der mistede livet i opstanden mod Rusland i 1831 og 1863. Under besættelsen af Sovjetstyret prøvede myndighederne flere gange at jævne højen med jorden med bulldozere, men så snart de var væk byggede Litauerne den op igen, så det er ikke kun et religiøst pilgrimssted, men også et symbol på frihedskampen.

I dag kommer brudepar i store Limousiner i bryllupsdress og mange har også gæsterne med, for at stille et kors på højen. Der var flere brudepar mens vi var der.

    

Det er meget svært at fornemme stedet, det var så stort og der var en hel speciel stemning, ingen af billederne yder stedet retfærdighed.

    

    

    

Noget af et køretøj. Vi har også set en i lyserød.

Vi havde i den forbindelse en overnatning på en Hotelcamping. Der var meget nydeligt. Der var ikke så mange pladser, men et flot lille hus med toilet og bad. I haven i forbindelse med hotellet var der mange flotte træfigurer. Emil må have været forbi som voksen og skåret en masse flotte figurer også legepladsen var i træfigurer.

 

Den er da flot.

    

Ikke hverdags billedet af legeredskaber.

    

    

    

Så forlader vi Litauen i denne omgang. På tilbageturen skal vi til Vilnius.