Nytår 2011

Nytåret skulle i år holdes på Holbæk Fjord Camping.

Da vi ankom fredag eftermiddag var der mange vogne og der kom flere i løbet af eftermiddagen, så der var fyldt god op til nytårs aften.

 

Flot udsigt over fjorden. Det var minus 4 grader om natten. Solen er kommet frem og det var koldt, men alligevel fantastisk vejr.

Campingpladsen ligger jo i et smukt naturområde, der er næsten det hele, golfklub, havnen og cykelafstand til Holbæk centrum. Vi skulle selvfølgelig ud og gå en tur lørdag formiddag, og hvor er det lige man først gå hen, til havnen selvfølgelig.

På vej til havnen kommer man forbi det fredeligt græssende Skotsk højlands kvæg, som kan gå ude hele vinteren og en flok får, som tilsyneladende også er ude hele året, hyggeligt.

   

   

Vi var lidt forundret over at der lå så mange både i vandet, men der har jo ikke været så meget is endnu så det gør noget. Det kan jo også være at der er investeret i et luftsystem som kan holde isfrit omkring bådene.

  

  

Det ser da godt ud ikke. Vi havde fået til huse i en af runddellerne, og det er jo for næsten alle med mulighed for udsigt over fjorden, Det eneste som er lidt ærgeligt er at der er meget skævt, vi havde 15 - 20 cm under hjulene, men det gik da.

  

Eftermiddagens gåtur gik i den modsatte retning. Under vejs så vi et hus som ventede fint besøg, da den røde løber var rullet ud. Målet for turen var en geocach, som meget rammende var kaldt finanskrise. Den var placeret i et påbegyndt byggeri af et hus, som aldrig er blevet færdigbygget på grund af finanskrisen, det ser ikke så godt ud i det nye villakvarter, jeg kan godt forstå, hvis naboerne er trætte af at se på det.

 

Så er der gjort klar til Hendes Majestæts Nytårstale. Forretten er klar og oksemørbraden er under tilberedning.

På Holbæk Camping er det åbenbart en tradition at lejrchefen giver kransekage og champagne kl. 2400. Det syntes jeg de skal droppe, hvis de ikke gider sige godt nytår alligevel. Kl. 2359 kom lejerchefen og hans moder farende ud med x antal flasker af noget mousserende vin og noget kransekage og så var der selvbetjening og de gik ind igen. Der blev ikke skålet og sagt godt nytår, så må man hellere lade være.

  

Vi havde god udsigt til fyrværkeriet over byen, det er utroligt hvor meget der bliver brændt af sådan en aften, men flot var det.