Vilnius  

Så blev det tid til af forlade Estland. Nu begyndte vi jo sådan set tilbageturen. Vi skulle til Vilnius i Litauen. Vi kørte jo ud til østkysten da vi kom til Litauen og Vilnius er i modsatte side af landet. tæt på grænsen til Rusland.

Vi glædede os til at se Vilnius, som jo har meget historie også i forbindelse med løsrivelsen fra Rusland.

Dagen bød på regnvejr i vekslende landskab, der var flere bakker end vi hidtil havde oplevet. Køreturen er tæt på grænsen til det russiske. Dagen i dag bød også på mange km på en grusvej gennem en skov, men den var ikke meget værre end de øvrige veje, bortset fra at campingvognene blev meget beskidte.

        

Camping Jaunsetas i Aluksne er et meget smukt sted, men ikke så let fremkommelig. Da vi kom var der ikke andre end os, så vi lagde os som vi ville i den sikre forvisning om at der ikke kom andre, men vi tog fejl, der kom et par autocampere. Hytten på billedet er servicebygningen.

 

         

Afgangen næste dag blev lidt senere end vi plejer da det stod ned i stænger, vi skulle jo ikke nå noget til bestemt tid, så vi fik en ekstra kop kaffe.

Dagen kom til at byde på rigtig mange km på dårlig og meget dårlig vej, det var vist den dag med de dårligste veje.

 

Er det bare mig der syntes de er kedelige og grimme disse betonbygninger som der er så mange af.

    

   

Dejligt landskab at køre gennem. Jeg ved ikke hvorfor dette kors stod i vejkrydset om det var til skræk og advarsel, nogle gange kan det være meget godt, som før omtalt er det ikke alle der kender betydningen af fuldt optrukne streger på vejen.

      

En bro af ældre dato. Så nåede vi tilbage til Litauen. Nogle km før vi nåede hertil blev vi stoppet af emigrationspolitiet, der skulle se om vi havde nogen gemt i campingvognen. Den eneste gang vi skulle vise pas m.m. på hele turen, på trods af at vi passerede en grænseovergang 10 gang.

      

Overnatningspladsen denne dag var også ved en sø, dem er der mange af og vi drages jo alle af vand, hvorfor mange campingpladser er placeret ved en sø. På pladsen var der nogle meget smukke træudskæringer. Ned af en noget stejl skrænt var den meget smukke sø, man kunne leje vandcykler og "cykle" en tur på søen evt. over på den lille ø der var i søen.

      

 

På denne lille skønne plads kom der om aftenen nogle romaer ind på pladsen, de prøvede at sælge et eller andet. Det var den eneste gang på turen jeg følte mig lidt utryk. To af dem lå på et vattæppe under åben himmel og sov om natten, mens resten var i en lejlighed der kunne lejes.

     

Vi nåede byen med det kendte TV-tårn. Vi blev installeret på Vilnius City Camping

          

Vi skulle have lidt læ mod regnen til frokosten. Nogle søde hytter til udlejning, lidt anderledes end flertallet.

Til side 2