Jokkmokk
Onsdag kørte vi en tur ind til byen for at se det gamle samemarked, det var der godt nok ikke meget tilbage af, men der var en voldsom aktivitet i byen med opstilling af kræmmere til det egentlige marked som starter torsdag. Vi var også en tur på samemuseum, hvor der var en udstilling af hvordan det har været og hvordan det er i dag.
Billeder fra muset
Da vi skulle til at gå mødte vi en særlig gæst, meget overraskende og sjovt. Ole havde hørt at hun skulle komme og åbne samemarkedet mandag, men pludselig var hun der.
Torsdag begyndte markedet og der var megen aktivitet hele dagen. Det sneede fra morgenstunden af og det meste af dagen, først ud på aftenen holdt det op. Vi kørte ind til byen fra morgenstunden af for at være sikre på at få en parkeringsplads, der er 3 - 4 km at gå derind og det var der ikke nogen af os som havde lyst til. Der blev også hurtigt fyldt op med mennesker, da vi kørt hjem omkring kl. 1300 var der ikke til at være for mennesker. Det er jo et marked som alle andre, det var bare nogle andre ting som blev solgt her i forhold til derhjemme, men der var også Taiwan ting her.
Præmien i lotteriet på markedet var denne snescooter, fristende, men vi afstod fra at købe nogen lodder, den kunne ikke komme ind i Kaben. |
Så kom der en samer trækkende med en række rensdyr med slæder efter. Deres dragter er utrolig flotte og meget farvestrålende. Der er især mange børn som går i samernes klædedragter.
Som afslutning på markedet for vores vedkommende blev rensdyr væddeløb. Almindelige mennesker, du og jeg kunne melde sig til og prøve at "styre" et rensdyr rundt i dertil indrettet bane. Det var noget med at ligge på maven og klamre sig til kælken, mens rensdyret stormede af sted, det var lidt voldsomt
På vej tilbage blev der tanket og afregnet på campingpladsen så vi kunne starte turen hjem lørdag morgen. Vi havde planer om at køre forbi Storfossen og se hvordan den så i vintertøj.