Påske

I år skulle påskeferien holdes i Ribeauville i Alsace, vi følte a vi trængte til at komme lidt væk efter at vores sommerferie sidste år og vinterferien i år ikke helt blev som vi havde forventet, så gjorde det jo heller ikke noget hvis der var lidt lunere, det er her måske også men det er ikke meget.

Vi kørte fredag eftermiddag og kørte til Kolding, hvor vi holdte i kø en god time på grund af en ulykke, men det var så også den eneste gang vi var så uheldige på turen. Ned gennem Tyskland fredag eftermiddag og aften var der hård blæst og det sneede, så der var snestorm, men det blev ikke liggende, meget godt, vejene var også helt hvid af salt.

Vi fandt et sted at sove da vi ikke gad at køre mere. Vi var fremme ved Camping Pierre de Coubertin kl. 1700 lørdag og blev mødt af en stor smilende Isabella i receptionen som strakt talte dansk til os, hun kunne kende os fra tidligere det er jo dejligt og man føler sig hjemme med det samme.

Vi fandt en plads og fik stille vognen op og så var det tid til at få skulderne og armene ned efter køreturen. Lidt efter kom Poul og Kaja fra Kabe Klubben og sagde hej. De har egentligt arrangeret et træf herned, men det har knebet lidt med tilslutningen, idet der kun er dem og os.

Det var omkring 8 grader, men overskyet.

Lørdag formiddag var der påskemarked i byen, hvilket vi gik ind for at se, det er jo dejligt at pladsen er i gå afstand til byen. Det må siges de gør noget ud af det, med pyntning af husene og sågar rundkørslen er påskepyntet.

På gågaden var der boder, hvor der blev solgt mange forskellige hjemmegjorte ting som der altid gør den slags steder og alle forretningerne havde åbent. En del af dem som havde boder havde en eller anden nationaldragt på så jo der blev gjort noget ud af det selv om der var nogen blæst og derved koldt.

Bamsen der blæser bobler er blevet påskepyntet.

Kreativiteten fejler ikke noget, gad vide hvordan her ser ud til jul.

Blomsterhandlen var også pyntet i stor stil.

Der var ponyridning og fiskedam i springvandet.

Der var stort udvalg til pengepungen.

Denne lille passage plejer at være et stort blomsterhav om sommeren. De har også gjort deres til at det er påskepyntet.

Så har vi været ud og finde et par geocach, men de nærmeste har vi fundet tidligere. Vi fandt to som vi ikke kunne finde sidst vi var på disse kanter, så det var godt.

På det ene billede er to gamle nisser og på det andet et gammelt historisk træ som er fyldt op med beton for at det ikke skal falde helt sammen. I det gamle træ er en skat, som vi tidligere har ledt efter uden held, men denne gang måtte den frem.

Ved dette påskepyntede lille torv var der også en cach. Der var dog inden ved den meget gamle flotte vinpresse.

Næste dag skulle vi ud på en rute hvor der skulle være 15 geocach, men vi var lidt spændte på hvad og hvordan, da de skulle være i 800 til 1000 meters højde hvor der er en lille landsby med blot 410 husstande. Vi kørte op og op, men noget af vejen havde vi kørt før. vi endte ud på en markvej på vej ind i skoven og op at bjerget og der var meget sne. Jeg ved ikke om jeg vil kalde det en vej, men et hjulspor er nok den rette betegnelse. Udsigten kunne vi dog ikke klage over. 875 meters højde.

Vi valgte, eller jeg (Mona) valgte at vi ikke ville fortsætte til nr. 2 i serien, men vi kørte i stedet hen for, at se hvordan det så ud i slutningen at ruten, så vi kørte til nr. 15 den og frem til og med nr. 12 var rimelige tilgængelige, så dem tog vi.

Dette var den brede del af vejen.

Tja udsigten fejler ikke noget, ej heller den smukke lille kirke.

Ved endnu en kirke var der gemt en geocach. der var næsten plantet vinstokke helt ind på kirkegården. Fra bænkene var der også en flot udsigt.

Dette er så udsigten fra bænken.

Så var det tid til at køre en tur igen, ud og se nye flotte landskaber og hvis vi så kunne finde en geocach ville det være ok, de er jo som regel gemt nogle meget flotte steder med en særlig betydning.

Som det kan ses kørte vi igen op i bjergene, det er man næsten nød til hvis man ikke lige kører langs grænsen til Tyskland, da der mod vest i forhold til byen er bjerge, men de giver nogle flotte udsigter.

Vi så også denne gamle tyske kirkegård med et mindesmærke. Her ligger 1100 tyske soldater begravet fra første og anden verdenskrig, der var mange ukendte bl.a. var der en plads med over 300 ukendte soldater, det er lidt underligt. Der var også blomster e par steder så de er ikke alle helt glemt. Kirkegården var også yderst velholdt.

Vi kom også forbi denne gamle Villa Burrus

Der var en flot park med Orangeri, hedder det vist og gartnerbolig eller hvem der nu har boet der i samme stil. Lidt ærgeligt at det var på denne årstid vi var her, parken tegnede til at være spændende. Der var stor knopper i en meget stor Magnolie, så der er håb forude sommeren er på vej.

Det var denne fætter vi ledte efter, flot lavet, den var gemt i parken.

Vi kom også forbi et gammelt museum, som var noget af et menageri skal jeg mene. Et gammelt savværk som garanteret havde været egnens stolthed på et tidspunkt, nu gik der en gammel mand og skar nogle træfigurer, jeg mener han var barnebarn eller oldebarn, men han var lidt svær at forstå han kunne kun fransk og det er jo ikke lige vores spidskompetancer.

Lidt flere stemningsbilleder denne gang fra en cykeltur, ja ja den er god nok og den bakke trak tænder ud. Byen er Biergheim.

Vi var på besøg hos en vinbonde hvor der blev handlet. Den flotte terrasse er beregnet til at man kan sidde og smage på vinen, men de havde heldigvis også et sted indendørs.

Storkene er også på denne årstid flittige gæster på campingpladsen. De to storke var ikke helt enige om tingene, billedet er ikke så tydeligt, det skulle gå stærkt da de pludselig for i kødet på hinanden, men et flot dyr er det.

Meget tillidsfulde er de også, det kunne jo være der faldt lidt af. Kajas flotte påske kylling.

Den sidste dag på campingpladsen havde vi aftalt med Poul og Kaja at vi skulle lave noget påskefrokost, hvilket var meget passende da vi havde fået at vide da vi havde været her et par dage at Poul havde fødselsdag  og at han blev 65. flot at arrangeret træf i udlandet når man har 65 års fødselsdag. Da vi fredag eftermiddag sad hos Poul og Kaja og drag en kop kaffe eller hvad det nu var, kom der pludselig en mand og kvinde som gik meget tæt på der fortelt. Stor var overraskelsen da det viste sig at være Pouls fætter og hans kone som var kørt fra Danmark til Ribeauville for at sige tillykke, det må siges at være meget flot. Der blev så lige et par stykker mere til frokosten.

Poul fik en lille hilsen fra Isabell og Martin (værtsparret på pladsen). det er flot. Et lille udsnit af maden.

Efter overstået frokost var det tid for Ole og jeg at pakke sammen, da vi var nød til at køre hjemover søndag morgen, vi skal jo på arbejde tirsdag morgen og der er lige 1200 km der skal køres først.