Baltiske lande

 Ferien skulle i år gå til de Baltiske lande, Litauen, Letland og Estland hvilket vi har glædet os til et årstid.

Turen skulle gå fra den danske grænse i Jylland gennem Tyskland og Polen, så der ville komme et par km på, men vi ville tage det stille og roligt, ingen hastværk.

Den første dag blev til en lang dag med mange kilometer, da det var planen at der skulle overnattes lidt uden for Berlin, på Campingplads Am Liepnitzee. Det var en hyggelig plads og selv om vi kom sent kom campingfatter straks og åbnede receptionen så vi kunne blive tjekket ind, dejlig service.

Det var halvmørkt da vi kom og skulle køre på plads. Ole bakkede som næsten altid på plads uden problemer. Efterfølgende kom en Tysker over og rose ham for den præstation og sagde ham godt kunne komme i lære der, og det tror jeg for han havde parkeret sit vogntog midt i det hele, så vi havde inden da konkluderet at han ikke kunne bakke med campingvognen. :-)

På pladsen så vi en gammel Edelweiss, et nummer større end den vi havde, det gav et par tanker. Så var der nogle der havde fået de store briller med, håber det hjælper på synet.

Næste morgen var det af sted igen videre mod målet.

På turen mødte vi den nye skovart, som vi ikke syntes der er særlig køn. Frokosten blev indtaget på en byggeplads hvor der skulle blive en parkeringsplads med tankstation i fremtiden, det var også tiltrængt for de er en mangelvare når man har forladt Tyskland.

Det er ikke hver dag man ser et skilt hvor der advares mod løsgående bisoner.

Næste dag blev også en land dag, med flere forgæves forsøg på at finde en campingplads, en var nedlagt en anden kunne vi ikke finde, men det lykkedes dog til sidst at finde en i Torún. En plads midt i byen, hvilket også kunne høres natten igennem, men man kan ikke vinde hver gang. Pladsen var fin og den var fuld belagt med rigtig mange autocampere, så vi nærmest måtte holde på tennisbanen, men de spillede heldigvis ikke om natten, pyt med det vi havde det godt og hyggede.

Den gamle reception og den nye reception, det må gå godt.

Lidt billeder fra dagens køretur, hvor vi så meget smuk natur, nye tiltag og gamle slidte bygninger i Polen, men der er gang i mange ting.

Bølgende kornmarker og paraboler og antenner i massevis på tagene.

Dejlige anlæg til børnene og flotte broer

Vejarbejde igen igen og jeg må sige det er ikke spildt, mange veje er absolut ikke beregnet til at køre med campingvogn på, rigtig meget af tiden var gennemsnitshastigheden under 50, så tager  det noget tid at få tilbagelagt nogle hundrede km.

Efter nogle lange køredage trængte vi til et hvil, så vi tog en ekstra overnatning på en meget smuk hotelcamping.

Vi havde endnu engang søgt forgæves efter pladser og var ved at være lidt trætte af det. Det sidste stykke til denne plads, Lekuku Orlowo  var uhyggelig at køre på, toppede brosten, 800 m det er meget meget langt med campingvogn. En gik i forvejen for at se om der overhoved var en plads, og kom lykkelig tilbage, yes en pragtfuld plads, som var anstrengelserne værd.

Det er da flot

Receptionen og servicebygningen

Dejlig sted med flotte bygninger og natur. Et herlig sted at slappe af, hvilket vi også gjorde.

Nå, vi skulle jo ikke bliver der selv om der var pragtfuldt, vi skulle videre.

Storke er der rigtig mange af i Polen, i nogle områder er der næsten en storkerede i hver have, ungerne er store på dette tidspunkt.

Græssende køer og kornmarker der er ved at blive høstet, næsten som i DK

Så nåede vi grænsen til Litauen. Den gamle toldbygning og lastbiler der holder i kø.