Ribeauville 2010 |
Vi havde snakket om at køre en tur til Ribeauville i Alsace på campingpladsen Camping Muicipal Pierre de Coubertin, http://www.camping-alsace.com/ribeauville/indexdan.htm hvor vi var i 2008, vi følte at vi godt kunne bruge nogle flere dage der og så håbede vi meget på at der var godt vejr og ikke den silende regn som det havde været den sidste uge i Danmark.
Vi kørte fra Sorø Torsdag kl. 1600, men vi blev lidt forsinkede da vi holdt ind hos Campinggården for at købe nogle nye spejle, de gamle kunne ikke mere, det gik der omkring tre kvarter med, men så var det også af sted. Vi var ved grænsen ca. kl. 1930, hvor vi fik handlet lidt og spist lidt mad inden turen fortsatte. Det var et flot kørevejr. Vi kørte til omkring kl. 2300, så gad vi ikke mere og vi holdt ind på en Autohof for at sove.
Vi kørte tidligt fredag morgen kl. var 0700 og vi var på campingpladsen kl. 1600, det var ok. Vejret var flot, det var næsten for varmt, der var 25 - 30 grader, så når der skulle "arbejdes" var det nok. Vi gik rundt på pladsen og skulle finde en plads, skulle vi vælge en med fuldt sol eller skulle den være i skygge, vi valgte det sidste. Jeg er jo en pivskid hvad det angår.
Sådan kom vi til at ligge.
Storkene er der stadig mange af på pladsen, de kommer gerne omkring spisetid, og der er altid nogle som fodrer dem, vi gør ikke for når der kommer noget ind skal der også noget ud og de griser.
Der grilles, resultatet ser da meget godt ud, ik'
Vi gik en tur ind til byen og den var som sidst flot med sine blomster, det gør kommunen meget ud af, men der er også mange turister i byen.
Den lille nuttede bamse sad også og blæste sæbebobler for 2 år siden. | Som det ses er storken Ribeauville's varetegn, der er også en storkepark lidt uden for byen. Den besøgte vi sidst vi var her. |
Vi har slappet meget af og kørt nogle tur i området, en dag kørte vi mod Paris, dog uden vi ville køre hele vejen der er små 500 km, men blot for at opleve naturen der og se hvordan der så ud. Vi kørte gennem mange flotte byer, vi havde sat gps'en til at undgå motorveje. Det havde været lidt hårdt ved ryggen at køre herned så vi skulle ikke ud på for lange ture. Det regnede noget så det blev mest til at køre og jeg fik ikke rigtigt taget nogle billeder.
Vi skulle jo selvfølgelig også en tur til Rhinen ved en sluse for at se hvordan de store flodpramme eller hvad de kaldes bliver hejst op og ned, det er imponerende, det er vi meget betaget af. Der er forholdsvise stor passagerbåde og fragtbåde med nogle "små" vindmøller eks.
Den skipper på bådene skal være rimelig god til at manøvrere, der er ikke meget plads at give af. Der var to sluser en smal og en lidt bredere.
Der er meget stor forskel på vandhøjden, men det går stærkt med at flytte de mange liter vand.
Inden vi tog hjemmefra havde jeg været på nettet og downloade nogle "skatte" som vi kunne prøve at finde, hvis vi havde lyst. Der er hele 18 stk. i området, så det er bare at gå i gang. Jeg havde printet nogle ud både inde i byen Ribeauville og i nærområdet. Vi fandt ikke nogle af dem inde i byen, enten ledte vi ikke nok eller så var de der ikke. Vi fandt 4 i nærområdet. Det var sjovt og vi kom nogle steder hvor vi under ingen omstændigheder ellers ville være kommet. Nogle lå langt ude på en mark mellem vinstokkene, hvor der var den mest fantastiske udsigt over Ribeauville by. En kaldes de 21 silhuetter som viste sig at være nogle flere meter høje figurer af træ, som illustrerede mennesker, som stod ude mellem vinmarkerne, der havde vi aldrig bevæget os hen, så det har været en ekstra god oplevelse.
Smukkere kan det dårligt blive.
Nogle billeder fra vores tur efter "skatte"