Livet på Sorø Camping

Retur til side 3

Efter vi tog forteltet af campingvognen har vi været en tur til Walserode i tyskland, se siden om Walserode fuglepark, og vi har været på Stubbekøbing camping. Det var dejligt at komme lidt væk fra pladsen og komme "rigtig på camping" igen, ud og rulle. Forteltet er kommet på igen og hverdagen har indfundet sig igen. Vi har også været en tur i sommerhus på mons en uge, med vores børn og børnebørn, beskrevet på siden Sommerhus på mols, det var godt nok uden campingvogn. Da vi kom tilbage til Sorø Camping efter sommerhus turen var Inge-Lise og Finn en tur på Sorø camping. Det var dejligt lige at hilse på dem. Vi har igen haft besøg at Karin og Jan og vi havde en hyggelige weekend, med fornuftigt vejr. Vi vidste ikke de kom, så det var en dejlig overraskelse. Det er dejligt at de gider komme og besøge os, når vi nu ikke får kørt så meget ud fordi det er så besværligt at pakke teltet ned og op.

Den uge, hvor det regnede så meget havde vi vand oven på gulvtæppet inde i forteltet, så går det sjove godt nok af campinglivet med fortelt, nå men det er væk igen og vi håber ikke der kommer sådan en skylle igen.

         

Der var sommerfest på campingpladsen og vi havde meldt os til for at se hvad det var for noget, vi havde hørt meget om det. Der var stillet telt op oppe ved informationen, hvor der var omkring 120 mennesker og ude på gøglerpladsen var der også en del, så små 200 har der nok været. Vi fik grillet kalvekølle med grøn salat, pastasalat, kartofler osv. til, det var rigtigt godt. De må have haft travlt dem som stod for madlavningen.

       

 

Det var meget hyggeligt lige til folk begyndte og sidde inde i teltet og ryge, det gad vi ikke, så gik vi hjem. Der var utroligt mange som røg. Vi skulle også tidligt op næste dag og køre til Tyskland. Uden campingvogn.

Ole skulle på kursus i Dietfurth i Tyskland og der var mulighed for at jeg kunne komme med. Vi boede på et hotel i gammel stil, det var hyggeligt. Byen var også hyggelig. De har en lidt anderledes byggestil end vi er vand til. billederne er fra Regensburg og Dietfurth.

              

Vi var ude på et meget gammelt slot højt oppe og spise den ene aften, det var hyggeligt.

Jeg har ikke fået taget så mange billeder på det sidste, der har været så meget, så tiden bare er fløjet af sted.

Vi har fået lavet et lille hyggehjørne bag campingvognen til de meget varme dage og der kan laves mad uden at blive våde hvis det er regnvejr, og der er rimelig med læ.

   

side 5