Sælsafari til Mandø

 

DCK afholder sælsafari på Mandø med udgangspunkt fra Ribe Camping.

Med naturvejleder Michael Hansen fra Vadehavscentret skal vi ud og se sæler forhåbentlig. For rigtig mange år siden, da jeg gik i 7. klasse var jeg på Mandø. Ole og jeg var en kort tur derovre i 2006, vi var selv kørt derover i vores egen bil, men vi havde ikke helt styr på tidevandet så det blev en kort visit, det ville jo være surt at strander derovre til det igen blev ebbe.

Vi blev overraskede da vi ankom til Ribe Camping. Pladsen har gennemgået en meget stor modernisering og er blevet en rigtig dejlig plads, med nogle helt fantastiske nye sanitetsbygninger og helt nye komfortpladser.

Vi samledes alle i kl. 1900 i en flot pavillon, hvor der var koge- og opvaskemuligheder, der var flere gasgrill og borde og stole så maden kunne nydes efter den var blevet tilberedt og der kunne så vaskes op inden man gik hjem til sig selv. Der var øl, vand og chips m.m. til alle så vi kunne hilse på hinanden. Hyggeligt.

.

 Lørdag formiddag skulle vi mødes i Vester Vedsted, hvor naturvejlederen Michael ventede på os for at følge os ud til sælerne ude på den anden side at diget på Mandø. Vi kørte med Mandø bussen gennem vadehavet derover. Det kan kun lade sig gøre at komme til og fra øen nogle timer hver dag mens det er ebbe, vejen står under 1 meter vand når det er højvandet. Det er lidt specielt at bo sådan et sted, der er ikke så meget arbejde at få og det er svært at passe et arbejde på fastlandet. Øen bliver nok kun for turister og naturreservat i løbet af nogle år. Der var stadig noget vand da vi kørte derover.

         

Vi skulle gå en 2 til 3 km ud af diget på Mandø inden vi skulle gå ud på havbunden. Vi spiste frokost på diget inden vi gik derud, så faldt vandet lidt mere. Der var en rende som vi skulle over, der kunne være lidt kritisk for dem med de korte skafter på støvlerne. Så vi fandt en plet mellem alle fårekuglerne, det var egentlig meget hyggeligt og ikke så koldt som jeg måske havde frygtet.

         

Ikke alle kom over uden vand i støvlerne, der kom mere eller mindre indenbords, nogle havde vand til kanten at støvlerne.

.

Så nåede vi ud til kanten af sandbanken, efter ca. 3 km hvor vi ikke kunne gå længere, det blev der for dybt til, der blev kigget ivrigt i kikkerterne ellers kunne man ikke se sælerne. Vores kamera kunne ikke zoome så meget ind at vi kunne taget et billede, ærgerligt.

.

Så var det tid til at gå tilbage over havbunden inden vandet begyndte at stige, der var knap så meget vand i renden på vejen tilbage.

         

Efterfølgende skulle vi ud og se sort sol, men igen kom vores kamera til kort, lidt surt. Det kan anes, men heller ikke mere.

              

Et rigtig godt stævne, stor tak til arrangørerne.