Livet på Sorø Camping
Efter vi igen er kommet på plads her på Sorø, efter vores tur til NCT i Tomelilla i Sverige, har vi haft besøg af Sheila, Mike, Sophia og Michael. De havde lejet en lejlighed i en weekend, det var rigtig hyggeligt. Ud over hytterne er der også to lejligheder, som består af to værelser og badeværelse. I det ene værelse (stuen) er der køkken med komfur køleskab m.m., de er OK, sofaen havde dog kendt bedre dage. Vejret holdt, det var dog blevet et par grader koldere, men det var kun dejligt.
Lørdag tog vi en tur med turistbåden på Sorø sø. Det varer en time og det var hyggeligt og en flot tur, det kan anbefales. Vi fik set noget af Sorø som vi ikke har set før.
Den gamle hovedbygning på Sorø Akademi (et gammel kloster) og det nye videncenter som er skænket af Mærsk .
Der skulle også fodres ænder i Pedersborg Sø og gederne skulle nusses.
Så gæstede denne lidt anderledes teltvogn campingpladsen, det er meget flot og den hedder sjovt nok Opera