Litauen

Så kom vi til Litauen. Når man kører gennem landskabet ligner det meget det danske, bortset fra de mange storke. Landskabet er afvekslende med marker og skov, en del udyrkede marker, det har vi jo ikke i Danmark. Den store forskel kommer når man kommer til byerne, hvor der stadig er en del bygninger der trænger til noget hjælp, men ikke lige meget alle steder.

Vores første stop i Litauen blev Kaunas, en by som helt klart trænger til hjælp, der er stadig mange spor fra krigen og den efterfølgende tid med Sovjetisk besættelse.

      

I mange byer er der store forfaldne bygninger, som engang har været meget flotte, men de står nu tomme og forfalder. Jeg kan ikke lade være med at tænke om det er bygninger der tidligere har huset Sovjetiske myndigheder.

Vi fik mast os på plads på Kaunas Camp Inn, som lå inde i byen ved floden som går tværs gennem byen. Pladsen var ikke så stor og pladserne var derfor også små, så der kunne være flest muligt. Generelt herovre øst på er der ikke noget der hedder 3 m reglen, kan du være der, så ok. På denne cityplads og det gælder stort set alle de pladser i byerne vi har været på, så er det en god ide at komme først på eftermiddagen, de bliver fyldt op i løbet af dagen. Efter indtagelse af frokost skulle vi med bussen ind til byen. Det var en trolje bus af ældre dato. Det var en oplevelse at køre med sådan en, det gik over stor og sten, så det var med at komme ind og få sat sig ned og holde fast. Chaufføren som her var en kvinde kunne køre bus med lynets hast, snakke i håndholdt mobiltelefon og billettere på en gang, men vi kom da hel skinnet frem og tilbage.

Vi gik en tur i den gamle bydel og så på en lidt trist by syntes jeg. I perioden fra 1920 til 1939 hvor Polen besatte Vilnius flyttede Litauerne deres hovedstad til Kaunas. 93% af befolkningen i Kaunas er Litauer hvorfor byen regnes for den mest Litauiske by. I dag er Kaunas den næststørste by i Litauen.

    

    

Byen har også en gammel borg fra 1200 tallet med 2 meter tygge mure. Man har påbegyndt en restaurering af borgen.

    

Kirken, St. Georges kirke så også noget medtaget ud indvendig.

De to sang ufattelig smukt.

              

På strandbredden ud for pladsen var der mulighed for beachvolley, vandski og bar og meget andet.

 

    

    

Der pakkes godt, der er ikke plads til markise ect.. Personalet på pladsen er meget venlige og hjælpsomme, med oplysninger om bus til byen og andet. Service bygningerne er nogle container, men så længe der er rent så betyder det jo ikke noget.

Turen fortsatte til Klaipéda, som er Litauens største havneby ude ved Østersøen.

 

    

Undervejs skal der en strække ben pause til, her på en lille resteplads hvor der er gjort meget for bl.a. børnene.

Vi tjekkede ind på Pajurio Takas en ikke så stor plads, men meget velholdt og rene forhold. Pladsen ejes af 3 brødre, hvoraf den ene har en datter der havde været på studenter ophold i Vejle.

Lidt billeder fra pladsen.

    

    

     På pladsen var der flere pavilloner, som især teltcampisterne var glade for.

Pladsen ligger midt mellem Klaidéda og Palanga, sidstnævnte er en rigtig ferieby, ikke lige vores stil.

Fra pladsen var er 300 m til Østersøen, hvor der blev badet og der var rigtig mange mennesker.

         

Vandet skulle da lige prøves og det var godt. På vej til stranden kom vi forbi denne gamle brønd ved en kirkegård, den bliver nok brugt til at vande blomster på kirkegården med.

Litauen side 2

Retur til forsiden