|
Normandiet |
|
Vi har i flere år snakket om at køre til Normandiet og se standene med alle minderne fra D-dag. I år skal det fejres at det er 70 år siden, så det er nok en af de sidste store markeringer, hvor der stadig er mulighed for deltagelse af nogle af veteranerne, som var med dengang hvor det virkelig skete. Danmark er jo med for første gang som allieret i anden verdenskrig, så den danske fane skal vejre ved siden af det Amerikanske og det Engelske flag på dagen, det bliver spændende.
Vi kom hjemmefra en time før planlagt, dejligt så blev det ikke spor stresset. Planen var at vi skulle køre til Haderslev Camping og overnatte der, så var vi af sted. Den plads kan godt anbefales, den er ikke så stor men er meget central og utroligt flot holdt både ude og inde, der kommer vi helt sikkert igen. Pladsen havde også Dan Hostel.
Næste etape skulle gå til en Autohof i tyskland tæt på grænsen til Holland, efter vi havde været en tur ude og shoppe ved grænsen mellem Tyskland og Danmark. Det var helligdag så butikkerne åbnede ikke før kl. 1100 så vi havde god tid. Vi var også forholdsvis tidligt på den planlagte Autohof. Vi var lidt spændte om der overhovedet var plads idet lastbilerne ikke måtte køre i Tyskland fordi det var helligdag, så der var godt fyldt op på pladserne kunne vi se på vej dertil. Vi havde besluttet at turen skulle gå over Glückstad hvor vi skulle sejle over Elben i stedet for at tage motorvejen hele vejen det er så ensformigt. Vi kunne så mindes da vi havde min far med den tur over, det var en stor oplevelse for ham at sejle den tur, vi håber han sidder og ser ned på os og tænker de samme tanker som os. Nå der var ikke mange pladser, men en til os var der, Øv der var også en del kølevogne, hvilket ikke var så spændende så vi kørte rundt nogle gang før jeg fandt en plads som behagede mig :-). der var en del larm på pladsen det meste af natten, så der kommer vi nok ikke igen, man kan ikke vinde hver gang.
Billederne er fra turen over Elben
Vi sov ikke længe på Autohofen så vi kom af sted i ordentlig tid, fint nok så nåede vi jo blot frem til den campingplads vi på forhånd havde udset os noget tidligere. Vi havde fundet en plads i nærheden af Mons hvor der skulle være en dyrepark vi gerne ville se. Det blev ikke lige den plads vi kom til at overnatte på, det var vist flere år siden den var lukket, men alle skiltene m.m. var der endnu. Det var lidt øv efter vi havde kørt på nogle meget små veje, nærmest cykelstier ( godt vi ikke mødte modkørende) der blev drejet noget i rattet. Nå men vi fandt en anden plads ca. 15 km væk, det var jo ikke noget at snakke om så vi vendte kareten og fortsatte. Endnu mange små veje fulgte og hvad så vi da vi kom frem, endnu en lukket plads, nu var det ikke sjovt mere. Vi fandt en Asci plads i den hjemmefra downloaded App for 2014, den kunne da ikke være lukket, men der var 110 km til, men sådan blev det, så måtte vi springe den dyrepark over.
Vi fandt denne dejlig plads Campingplads La Paille Haute i byen Boiry-Notre-Dame.
Hvor er sådan en kalkun dog grim, men den smager jo meget godt.
Den er pæn med mange fine planter (pladsen altså) og vi troede det var en lille plads indtil vi gik en tur og fandt et meget stort antal mobilhome som var meget faste. I den ende af pladsen var der også en fiskesø og en svømmepøl og det var adskilte :-) hver sin torskeart hver sit bassin
Vi trængte til en ikke køredag så vi kom ikke i dyreparken da der var ca. 130 km til. I stedet tog vi ind til Arros som lå ca. 12,5 km væk og så et fransk marked, det har vi ikke oplevet på den måde før, vi må sige at franskmændene handler der, de har en indkøbsvogn med hjul på med og så bliver der ellers handlet, sjovt at se. Ved nogle vogne var der lange køer og ved andre overhovedet ingen selv om det for os så ud til at være de samme varer, men der var nok forskel.
Efter markedspladsen var det en sen frokost og så stod den på afslapning, inden den videre tur til Château de Martragny hvor vi havde bestilt plads, godt nok først fra den 2. men vi satsede på at kunne komme ind en dag før beregnet.
Da vi kom kørende op af den meget lange og flotte allé var den spærret af en autocamper som skulle prøve at trække en anden op. Der var pladser mellem træerne op gennem alleen og der var meget blødt under træerne. Vi kørte bil og CV ud i græsrabatten og ville gå op til receptionen. Vi spurgte om vi skulle trække dem fri, hvis det ikke lykkedes, men det var ikke nødvendig, sagde de. De kom ikke fri lige med det samme og vi gentog vores tilbud da vi kom tilbage for det viste sig at vi skulle ligge på alleen under træerne også, men det var stadig ikke nødvendigt. Der havde været nogle inde på den plads vi skulle holde på så der var nogle spor og der var meget blødt. Vi blev enige om ikke at køre for langt ind, men at holde så vi kunne have forhjulene på bilen på asfalten, så kunne det ikke gå helt galt. Campingvognen sank også noget i, så den skulle have en ekstra bræt.
Flot ser det ud.
I løbet af aftenen kom der flere og mange af dem kom kørende i gamle militære køretøjer fra krigens tid og rigtig mange havde også de gamle uniformer på. Nogle steder ligner det en militær forlægning. Pladsen er meget brugt af Englændere.