Normandiet
Vel ankommet og udhvilet var det nu tid til at køre ud og se nogle af de mange steder, hvor tingene skete for 70 år siden. Vi startede med at køre til Port-en-Bassin hvor der blev landsat en del den 6. og 7. juni. På de "triste" steder er der en utrolig flot natur som jo sikkert har ændret sig en del i løbet af de 70 år. Jeg vil ikke skrive en hel masse historie om stederne, for den kender de fleste i større eller mindre udstrækning. På disse steder er det også utroligt så meget forskel der er på tidevandet, du kan stå og se at vandet stiger, det går bare stærkt, man skal tænke sig om og se at komme væk når det begynder at stige.
Byerne er flot pyntet med flagene fra de allierede land også det danske.
Vi kørte en tur til Port-en-Bessin hvor der også har foregået voldsomme kampe som på hele den lange strand, helt ind fra le Havre og ud på spidsen af Normandiet.
Overalt hvor vi kommer er der mange af de gamle militære køretøjer de skal rigtigt vises frem, men hvis de ikke skal nu, hvornår så. De fleste har også tøjet der passer til, intet er overladt til tilfældighederne.
Vi var en tur på museum noget jeg ellers ikke er til, men der var en flot udstilling med fremvisning af det materiel, der blev brugt til invasionen både indenfor og udenfor.
Derefter kørte vi til den Amerikanske kirkegård hvor over 9000 amerikanske soldater er begravet. Der er rigtig mange hvide kors, men vi kunne ikke rigtig se hvor frygtelig mange, da man var i gang med at bygge en kæmpe sene med tilskuerpladser til den ceremoni der skulle holdes den 6. hvor bl.a. præsident Obama og den franske præsident skulle komme.
Det må siges at der er bygget et stort flot monument til minde om de mange soldater, og det er meget, meget flot holdt.
Så nåede vi frem til mindesmærket for de 800 danske søfolk som deltog i invasionen den 6. juni. Det er tæt på Utah Beach. Vi var der den 4. juni og prøvede at kommer dertil den 6. men vi blev afvist 20 km før så vi kørte dertil den 7. for at se den krans Hendes Majestæt Dronningen havde lagt.
Der var kommet et par stykker mere.
Det lille trækors var stillet rigtig mange steder, dette stod ved det Danske monument.
Her står det på stranden på Utah Beach, det virker stærkt, sætter nogle tanker igang.
Overalt i hele området er der mindesmærker for den tid, historien er meget stærk og selvfølgelig er alt kørt i stilling til denne mærkedag på 70 år, vi kom gennem denne by Ste-Marie hvor der ved kirken var lavet en stor udstilling. Kirketårnet blev brugt til udkigstårn af tyskerne.
Og nej det er ikke den berømte soldat i kirketårnet, der nåede vi aldrig til.
Så kom turen til Pointe du Hoc, hvor tyskerne havde bygget nogle store og vigtige kanonstillinger hvorfra de kunne dække et stort område af kysten så her bombede de allierede voldsomt den sidste uge inden invasionen. Stedet er bevaret med de mange bombekrater, det virker meget stærkt, området er meget stort.
Der var selvsagt en del amerikanske soldater og her er der nogle som lytte meget intens til hvad den ældre herre som var dengang fortæller, det kan være han fortalte hvordan det var at klatre op af de næsten lodrette klipper, phy ha med kuglerne flyvende om ørene.
Det er det jeg siger, intet er overladt til tilfældigheder, sød ikke.