retur til sommerferie 2009
Nordkap 2004
Vi havde i mange år en drøm om at komme en tur på Nordkap. Det blev besluttet
at det skulle være i sommeren 2004.
Vi havde 4 ugers ferie så vi havde god tid regnede vi med.
Det blev planlagt at vi skulle køre op gennem Sverige langs den Botniske
Bugt. Planen var at køre der op hurtigst muligt så kunne hjemturen blive brugt
til at se det vi gerne ville se.
Den første nat overnattede vi på en rasteplads ved en tankstation, ellers
overnattede vi hver nat på en campingplads.
På vejen overnattede vi i Älvsbyen. Derfra var der ikke langt til Storforsen,
det er et af de største vandfald i Sverige det ligger i et naturreservat. Da vi
var der var der meget vand.
Efter besøget ved Storforsen kørte vi med Jokkmok.
|
|
|
|
|
Det var så også dagen hvor vi passerede polarcirklen. |
|
|
|
|
Næste dag var så dagen hvor vi forlod Sverige og kørte ca. 100km i Finland inden
vi kørte ind i Norge
Vi overnattede i Kautokenio på en lille plads med en utrolig mængde myg vi
var ved at blive ædt. Her blev alle nyankomne inviteret til kaffemiks i et
Sametelt. Her mødte vi en Hollænder som var på vej til Nordkap fra Holland på
cykel, han havde også kørt igennem Danmark på sin vej.
Så nærmede vi os målet. Turen derop var utrolig flot, naturen er jo enestående
Så nåede vi toppen. Billederne taler vist for sig selv.
På vejen skulle vi igennem mange tunneler, bl.a. den nye lange tunnel til øen
som erstatter den tidligere færge. Den er 6 km lang og 212 m dyb. Der skal røres
lidt i gearkassen når der skal køres op.
Vi var på Nordkap i næsten 48 timer og der var ikke en sky på himlen solen
skinne hele tiden, det var lidt underligt at det var lyst hele tiden, det var
ikke til at se hvad klokken var. Vi fik at vide at det var den varmeste periode
der havde været i 43 år så vi var nok meget heldige.
Så begynder nedkørslen.
Vi var blevet enige om at vi ville køre ned af kystvejen i Norge og besøge
Lofoten.
På vores vej kom vi forbi Lakseelven, hvor vi kunne se hvordan laksene hoppede
op of vandfaldet, det er meget svært at se på billederne, men faldet er jo flot
uden det.
Vi var en tur på Lofoten, der var flot. Det er det nordligste sted der kan
dyrkes f.eks. korn. Nogle billeder derfra
Vi var også ved Saltraumen. En fjord ikke ret langt fra Bodø. Åbningen ind til
fjorden er maget smal, hvorfor der under tidevandets skiften er rigtig meget
tryk på vanden. Der er mange hvirvler og nogle steder er det ligefrem niveau
forskel på vandet og det er ikke løgn. Der skal enormt mange liter vand igennem
på meget kort tid. Et sted som er besøget værd.
Vi besøgte også Svartisen på vores vej, vi havde ikke så meget tid der. Vi
skulle sejle derud og det var med den sidste færge så vi skulle også med
tilbage. Vi kunne derfor ikke nå at gå helt derud, ærgerligt, det kan være vi
når det til næste gang.
Vi kom også gennem Røros. Det er en gammel mineby som er bygget op omkring en
kobbermine. Miner er lukket i dag, der udvindes ikke mere kobber. Miner er
omdannet til museum, hvor der bliver vist hvordan man lavede kobberbarer før.
Dem der bliver lavet i dag kan købes af turisterne. Der er stadig stor bunker af
affaldsmateriale liggende omkring byen. Byer er meget charmerende med hovedgaden
op ad bakken og den er meget smal ligesom en del andre gader i byen, de er
absolut ikke til kørsel med campingvogn.
Vi besøgte også Trolhattan på vejen hjem. Det var meget flot og helt fantastisk
natur, men der var desværre heller ikke her noget vand i vandfaldet, det bliver
dæmmet op og brugt til el-produktion. det er kun et par gange om ugen at der
bliver åbnet for vandet alene for turisternes skyld. Det var også her meget
tydeligt at se på klipperne at der gennem mange år er løbet vand, de er slidt
glatte. Vi må prøve at komme en tur forbi når der bliver lukket vand igennem.