Sommerferie 2009
Sommerferien i år går til Nordkapp.
Vi glæder os til at komme derop igen, vi var der i 2004.
Vi kører hurtigt op gennem Sverige uden alt for mange lange ophold undervejs ellers når vi ikke derop mens der er chance for at se den eftertragtede midnatssol.
Vi kørte hjemmefra fredag kl. 1400 og skulle mødes med Jan og Karin i Malmø ca. kl. 1530. De blev lidt forsinkede så vi fortsatte deropad i moderat fart, De ville se om de kunne indhente os. Vi gjorde holdt ved Skåneporten og handlede lidt i Gottisboden, mens vi ventede på dem.
Den første overnatning blev på en rasteplads lidt nord for Jönköbing, med udsigt til Brahehus Borgruin og øen Visingsö som er en ø i Vättern, der var flot og forholdsvis stille.