4 banden på 6 tur i Polen

 

Ulveskansen

Så nåede vi til Ulveskansen som Hitler byggede under krigen og det blev brugt som hans hovedkvater og hvor han opholdt sig en stor del af krigsårene. Det var også her man forsøgte at tage livet af ham med et attentat som desværre mislykkedes.

Det er et meget vigtigt sted for vores historie, hvilket også tydeligt kunne ses på antallet af besøgende, der var rigtig mange, turistbus efter turistbus. Det koster ikke så meget at besøge det og vi kunne for et symbolsk beløb være der med campingvognen, der var både strøm og vand, så ingen problemer.

Stedet bliver overhovedet ikke vedligeholdt på nogen måder, hvilket det tydeligt bærer præg af, naturen er godt igang med at tage det tilbage. De mange bunkere er delvis ødelagt, tyskerne prøvede jo at ødelægge stedet i januar 1945, således at ingen kunne se det havde været der, det lykkedes ikke helt. Det blev også kun fundet ved en tilfældighed. Jeg syntes det er en skam at man ikke gør noget for at bevare det således at det kan ses og dermed huskes af vore efterkommere.

Nedenfor en række billeder fra stedet.

   

   

   

   

   

   

   

Der er mange og lange stier rundt i området, så man skulle passe på ikke at fare vild, husker jeg noget om, orienteringen kan nemt forsvinde.

    

    

Når man kører gammel Landrover skal der en værktøjskasse med erfarede vi.

Aftenfreden og temperaturen sænkede sig over vores camp, hyggeligt og tiltrængt for både mennesker og bil.

Næste dag gik turen til Mauerwald omkring 18 km fra Ulveskansen. Her boede og arbejdede en del af Hitlers topfolk.

Disse bunkers er ikke forsøgt ødelagt, hvorfor man kunne komme ned i dem og gå. Man skal ikke lide af klaustrofobi hvis man skal derned, en lommelygte var en god ting. Jeg skulle ikke derned. Hvis ikke de var skøre i hovedet så blev de det da når de havde opholdt sig der i en periode.

Der var lavet en mindre udstilling  over hvordan der havde været.

    

    

    

    

På stien mellem to bunkeranlæg var denne advarsel så pas lige på.

Der var også en illustration af en u-båd

    

    

Der var også bygget et mega højt udsigtstårn, det havde dog ikke noget med krigen at gøre, udsigten var meget storslået.

Der var langt ned.

Fra Mauerwald var der ikke langt til den Russiske grænse, så der skulle vi lige en tur hen, bare for at se og tage et par billeder.

Tja dette er så grænsen til Rusland ingen soldater med maskingeværer.

Men tro mig soldaterne var ikke langt væk, når der kommer nysgerrige danske turister som stikker næsen ind over bommen for at se hvad der var på bagsiden af skiltet, ja gæt selv hvem. Alarmen gav sig til at hyle, var der lige nogle der blev forskrækkede, Hvad nu, bliver vi alle sat fast.

    

Vi fik taget vores billeder og så kom en Polsk grænsesoldat farende på hans motorcykel, hvad vi lavede der, der måtte vi ikke være, kan i se og komme væk. Vi skulle gå til vores biler, som stod et par hundrede meter væk, og så skulle han se vores papirer. Han gik frem og tilbage helt ovre ved grænsepælen på den russiske side og kiggede ind mellem træerne, sad der en overløber og ventede som vi skulle hente.

Han ventede derefter til vi kørte og fulgte os lidt på vej. Den fik herren ikke ros for, men vi fik en ekstra oplevelse og kan grine af det nu, men det kunne vi ikke rigtigt lige på det tidspunkt.

Vi fik SMS fra teleselskabet, hvor der stod velkommen til Rusland.

retur til side 1